Valg af Køkkenlåger - Lågetyper

Herunder følger en gennemgang af de mest almindelig lågetyper til køkkener i dag:

Folie/melamin : Typisk pålagt på en 16 mm plade af spånplade eller MDF. Prisbillig låge fremstillet til at kunne tilfredsstille dem, der stiller store krav til lågens holdbarhed og som skeler en del til prisen. For begge materialers vedkommende gælder, at de fås i en masse farver (mat/højglans) og træstruturer.
Folielåger bliver altid lavet på en MDF Plade, hvilket er noget stærkere end spånplade. Lågen fåes i forskellige udformninger så som glat med facetkant samt fyldning. Folien følger med rundt på kanten af lågen. Det er en fordel, da man får en stærk frontflade og kant på lågen. Ulempen er, at folien er samlet på bagsiden, hvilket kan resultere i, at folien slipper ved f.eks. en kraftig fugtpåvirkning.
Melaminlåger bliver typisk lavet på spånplade. Melamin kan ikke ”bøjes” ligesom folie, så kanten på lågen er typisk en pålimet pvc kant. Samlingen mellem frontfladen og pvc kanten bliver ofte mørkere ved brug, hvilket giver et lidt slidt udtryk. En melaminlåge er altid glat og uden fyldninger.
En ulempe ved begge materialer er at de er svære at reparere på, hvis de får en skade.
Malet: Består af en 16-22 mm tyk MDF Plade, som er malet gentagne gange (varierer meget fra producent til producent). Det giver en overflade, der er rar at røre ved og som er meget ensartet på flader og kanter. De senere års mest solgte lågetype oftest helt uden greb. Lågen er forholdsvis sårbar over for slag og stød. Til gengæld kan man reparere på lågen, hvis den bliver ridset. Deudover kan hele lågen males om igen og igen, hvis det skulle blive nødvendigt. En malet låge fås ofte i mange forskellige farver og vil typisk kunne males både i en mat og en blank (højglans) overflade.
Laminat: Laminat er pålagt under højt tryk på en 16-19 mm spånplade. Selve fladen er noget af det stærkeste, man kan anvende til køkkenlåger. Kanten er en pålimet trækant, som tilbydes i flere træsorter. Laminatlåger fås altså ikke i en helt ensartet overflade, så ulempen er, at man er bundet af at skulle vælge en træsort til kanten.
Finer: Lågen er fremstillet af et tyndt lag træfiner på en 16-19mm spånplade. Den fås i et utal af træsorter og vil typisk være lakeret flere gange for at give en rengøringsvenlig overflade. Enkelte producenter tilbyder at oliebehandle lågen fremfor lakbehandlingen. Hvis man er glad for træ, er dette et godt alternativ, idet man får en helt anden dybde og overflade, end hvis lågen bliver lakeret. En fineret låge er forholdsvis sart overfor slag og stød. Lågen kan forsøges repareret, men ikke altid med lige godt resultat. Til forskel fra en massiv trælåge arbejder den finerede låge slet ikke, da kernen af lågen er ”død”. Lågen vil dermed ikke miste ”formen”, hvis den udsættes for fugtpåvirkninger.
Massiv træ: Massive trælåger fås i mange forskellige udformninger. Dog vil de ikke kunne laves helt glatte, uden at der er risiko for, at de slår sig og revner. Man vil derfor lave en ramme med en løs isat fyldning, så lågen kan holde formen. Fyldningen kan være med udskæringer, spor eller helt glat. Det ses ofte, at fyldningen laves af en fineret spånplade/mdf for bedre at kunne absobere en eventuel fugtpåvirkning. Som for finerlågerne gælder det også her, at lågen typisk bliver lakeret pga. rengøringsvenligheden. Men at en olie- eller sæbebehandling vil give en flottere låge. Stød og ridser kan forholdsvis nemt repareres. Hvis lågen udsættes for fugt, er der en vis risiko for, at lågen slår sig. En massiv låge er som regel lidt mere besværlig at rengøre end en glat låge, da der er en del hjørner og kanter, som skal tørres af.
Landkøkken: De fleste landkøkkenlåger er i disse år lavet af malet 16-22 mm MDF plade som er samlet/fræst som en gammeldags fyldningslåge. Der laves selvfølgelig også landkøkkener med massive låger, men lige nu er det kun et fåtal. Lågerne bliver tit pakket ind af alverdens pynt såsom pilastre, sokkeludsmykninger etc. Der gælder de samme fordele/ulemper som for de massive trælåger, bortset fra at MDF ikke er fugtpåvirkelig i samme grad som massiv træ.

Derudover har flere køkkenproducenter de senere år introduceret låger i spændende materialer såsom sort bejdset mdf, sortbejdset træfiner, stål, corian, læder, glas. Alt sammen materialer som for 10 år siden havde været utænkelige at anvende til køkkenlåger. Der er ingen tvivl om, at udviklingen i nye materialer til køkkenlåger fortsætter med samme hast også fremover, så vi forhåbentlig får en masse spændende køkkener at kigge på.

Det kendte udtryk om at pris og kvalitet hænger sammen, dækker kun til en hvis grad ved valget af køkkenlåge. For hvis man ved kvalitet forstår holdbarhed, så er det faktisk lågerne i den billige ende (folie/melamin og laminat), der falder inden for det kriterie. Hvis man derimod betragter de lidt mere ædle materialer feks låger lavet af træ som en kvalitetsparameter, ja så er der noget om snakken.

Generelt kan man dele markedet for låger op i 2 dele. De lagerproducerede låger og de ordreproducerede. Lågerne til lager bestilles typisk hjem i store partier ad gangen. Fordelen ved denne proces er, at prisen kan holdes på et lavt niveau pga. den store volumen. Ulempen vil især for trælågerne være, at der kan være stor forskel på, hvor længe lågerne til ens køkken har ligget i ”stakken” af låger på køkkenfabrikken. Dette kan medføre, at lågerne ikke har den samme farve, fordi enkelte låger i stakken har fået mere patina (lyspåvirkning) end andre.

Lågerne produceret til ordre vil typisk være massive låger, malede låger samt laminatlåger med trækanter. Her behøver man som køber ikke bekymre sig om farveforskelle pga. forskelligheder i lågernes produktionsdato. Men for trælågernes vedkommende kan der sagtens forekomme farveforskelle alligevel, da træ er et levende materiale. De ordreproducerede låger vil typisk ligge i den dyre ende af sortimentet, grundet selve materialet samt at producenten ikke kan producere en hel masse på en gang.

Hvis man som køber er usikker på forskellen mellem en dyr producent og en billig, så prøv at gå helt tæt på lågerne og kig grundigt efter finishen, tykkelse af lågen etc. Spørg om hvor mange gange lågen er malet og med hvilken maling (syrehærdende lak er stærkere end vandbaseret). Enkelte producenter maler med en polyurethanlak, der har samme egenskaber som autolak, og derfor kan poleres ved ridser. Hvis der er tale om en trælåge, kan der også være forskel på, hvor mange gange lågen er lakeret, og hvor flot en finer eller massiv træ der er anvendt. Laminatlåger kan heller ikke altid sammenlignes kun på prisen, da der kan være forskel på tykkelsen af selve laminaten samt på om laminaten er en såkaldt højtrykslaminat eller ej. For nogle vil disse ting have en betydning, mens andre vil være godt tilfreds med at kunne spare nogle penge, selvom produktet formodentlig halter lidt i forhold til det dyre produkt.